Sesam- & limemacarons

Citron macarons

Citroner, citroner, citroner!! de er sure som bare fanden, men er et must i et køkken. Citroner er en af de hurtigste måder at få en af de fem smage med i en ret, ja det er den sure jeg snakker om! Når du nu alligevel har dem i køkkenet, hvorfor så ikke bruge dem til en portion macarons? De er tilmed sprængfyldt med C-vitaminer og kalium.
Her er opskriften på Sweet Addictions facebook profilbilled: 

For at lave 16 stk, skal du bruge:

75g stødte mandler
115g flormelis
2 store æggehvider
50g sukker
Skallen af ½ citron, fintrevet
Gul frugtfarve
115g mascarponeost
Skallen af ½ citron
1 tsk citronsaft

Kom stødte mandler og flormelis i en blender og blend i ca. 15 sekunder og sigt blandingen ned i en skål.
Kom æggehvider i en skål og pisk til du kan danne bløde toppe, pisk sukker i lidt af gangen, til du får en fast og blank marengsmasse.
Pisk til sidst citronskal og frugtfarve i for at give massen en lys gulfarve.
Fold mandelblandingen i marengsmassen med en spartel, en tredjedel ad gangen. Når al tørblandingen er grundigt foldet i, fortsætter du med at folde og skære massen, til du får en blank dej med en tyk, ?lang? konsistens.
Hæld dejen i en sprøjtepose med en almindelig metaltylle på 1 cm.
Tryk 32 små cirkler ud på nogle bageplader.
Bank pladerne ned i bordet for at fjerne evt. luftbobler.
Lad pladerne hvile i 30 minutter ved stuetemperatur.
Forvarm ovnen til 160 grader.
Bag macaron-bundene i den forvarmede ovn i 10-15 minutter.
Stil dem til afkøling i 10 minutter, og tag dem så forsigtigt af papiret og lad dem afkøle helt på en bagerist.
Til fyldet pisker du mascarponeost og citronskal og -saft sammen, til blandingen er jævn. Kom blandingen på halvdelen af bundene, og kom en anden bund ovenpå, og lav en ?sandwich?.

Energi 1044 KJ/250 kcal/100g 
Protein                                             6,7g
Kulhydrat                                         42g  
Fedt                                                  7,3g
Mættede                                            0,2g
Monoumættede                               1,5g
Polyumættede                                  2,6g
Kostfibre                                         1,9g

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sesam- & limemacarons