1# Marshmallows

Valentinsdag – hjerte macarons med mørk chokoladeganashe

Så er det valentinsdag! Kærlighedens dag! wuuuuhuuu, glæder mig til at se hvad manden har fundet på vi skal lave senere!
Vi har nemlig en aftale om at hver eneste valentin er det hans opgave at lave en romantisk dag. Me like! 😀 Så da der er lagt planer for resten af dagen og tiden er knap, så bliver det en hurtig omgang macarons i dagens anledning! 
Jeg har fyldt mine macarons med mørk chokoladeganashe, hvor jeg brugte Meyers opskrift her. Opskriften er simpelthen fuldendt, så vil ikke engang prøve at ændre den. 
For at lave 16 stk, skal du bruge:

75g stødte mandler
115g flormelis
2 store æggehvider
50g sukker
1 knsp lyserød farvepaste
1 sprøjtepose mørk chokoladeganashe

Kom stødte mandler og flormelis i en blender og blend i ca. 15 sekunder og sigt blandingen ned i en skål.
Kom æggehvider i en skål og pisk til du kan danne bløde toppe, pisk sukker i lidt af gangen, til du får en fast og blank marengsmasse.
Kom farvepasten i mandelblandingen og fold den forsigtigt i marengsmassen med en spartel, en tredjedel ad gangen.
Når al tørblandingen er grundigt foldet i, fortsætter du med at folde og skære massen, til du får en blank dej med en tyk, ?lang? konsistens.
Hæld dejen i en sprøjtepose med en almindelig metaltylle på 1 cm.
Tryk 32 små hjerter ud på en bradeplade beklædt med bagepapir.
Bank pladerne ned i bordet for at fjerne evt. luftbobler.
Lad pladerne hvile i 30 minutter ved stuetemperatur.
Forvarm ovnen til 160 grader.
Bag macaron-bundene i den forvarmede ovn i 10-15 minutter.
Stil dem til afkøling i 10 minutter, og tag dem så forsigtigt af papiret og lad dem afkøle helt på en bagerist.
Giv sprøjteposen med ganashe et lille tryk og saml kagerne to og to. Voila!  

4 kommentarer

  • WE LIKE! 🙂 Glæder mig til at høre, hvor kreativ og romantisk han fandt på at være

    Jeg har en konkurrence på min blog i samarbejde med Footway.dk, om et gavekort på 500 kr. Kig forbi, hvis du har lyst. http://www.rikkesunds.dk/2013/02/konkurrence-footway.html

    Knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg vil da lige slå et smut forbi 🙂
      Vi endte ud med at rykke vores Valentins date til i lørdags, da vores babysittere hoppede fra i sidste øjeblik.
      Han havde arrangeret en middag på Karma Sushi og en tur i biffen! En klassiker – utroligt så romantisk det pludselig bliver, når man har bare en smule tid sammen uden børn ^.^
      Maden på Karma sushi levede dog overhoved ikke op til vores forventninger, så han vil holde det igen næste weekend – noget jeg hvertfald ikke siger nej tak til 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aw hvor er de fine! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1# Marshmallows