Teriyaki spareribs med japansk coleslaw

Vafler med teriyaki is med kandiseret ingefær

For at følge op på menuen hos Kikkoman, kommer her desserten, som er en kombination af det søde, cremede, let salte og stærke. Kombinationen af en sød belgisk vaffel med en let cremet og salt/ umami is med stærke og let rivende ingefær er en lækker afslutning på en menu, især lige efter et måltid som består af en fedtet omgang spareribs 😀
Vafler med teriyaki is med kandiseret ingefær

Idéen kom fra det japanske syltede ingefær fra, når man spiser sushi. Man renser ganen ind imellem hvert stykke nigiri og makirulle, og tænkte at det da ville være en oplagt idé at slutte en fedtet menu af med en renset gane som er blevet forkælet af alle 6 grundsmage gennem de 2 retter.

Vafler med teriyaki is med kandiseret ingefær

250g hvedemel
25g gær
2 æg
2,5 dl skummetmælk
100g smør
1 knsp salt
1 ds kondenseret mælk
2 dl fløde
1,5 dl Teriyaki sauce
2 tsk citronsaft
50g kandiseret ingefær
Evt 1/2 tsk maltsirup (fuldender smagen – dog kan den være svær at skaffe)
Evt sirup eller chokolade sauce
Start med at lave vaflerne.
Varm sødmælken kort i enten en gryde eller mikrobølgeovnen og rør gæret ud heri.
Smelt smøret og del æggene i blommer og hvider.
Pisk æggehviderne stive.
Kom hvedemel, vaniljepulver og salt i en stor skål og tilsæt et smeltede smør, gærblandingen og æggeblommerne og vend forsigtigt æggehviderne i tilsidst.
Lad dejen hæve mens du laver isen.
Pisk kondenseret mælk, mælk, fløde og Teriyaki sauce og maltsirup sammen og smag til med citronsaft.
Kør massen på ismaskine i ca 30-35 minutter.
Imens isen kører med små 10 minutter tilbage af tiden, så tænd vaffeljernet og lav vaflerne.
Server vaflerne med 1-2 kugler is, kandiseret ingefærs drysset over og evt lidt sirup eller chokolade sauce.
Velbekommen 🙂
Vafler med teriyaki is med kandiseret ingefær2Sponsoreret Indlæg*

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Teriyaki spareribs med japansk coleslaw